Krydstogt i Norden med børn

Du læser sikkert denne guide fordi du som overskriften antyder, tænker på at tage på et krydstogt, og at det skal være nemt forbi du har et eller flere børn som skal med? Vi kigger lidt nærmere på de muligheder der er, og hvilke fordele der er ved at tage på krydstogt i Norden med børn.

Quantum of The Seas - Plex

Quantum of The Seas har radiobiler til både børn og voksne.

Hvis du har et barn som endnu ikke er så gammel, så kan en ferie hurtigt blive anstrengende og ligefrem stressede. Heldigvis kan vi undgå fly ved at tage på krydstogt her i Norden og fx sejle fra København eller Kiel. Et krydstogt i Norden med børn kan derfor hurtigt blive en attraktiv løsning, og faktisk ikke nødvendigvis særlig dyrt, for flere selskaber tilbyder at børn kan komme gratis med, eller for et mindre beløb. Du kan i vores guide babyer, børn og krydstogter, læse mere om hvad de forskellige krydstogtselskaber tilbyder og hvordan priserne ligger.

Et krydstogt med børn giver god mening af flere årsager:

  • I Norden behøver du ikke at skulle flyve.
  • På et krydstogtskib er i tæt på det hele, og der er ikke langt “hjem” hvis den lille bliver træt.
  • Børn kan ofte blive passet så far og mor kan få lidt alene tid.
  • Store børn og unge kan få rigtig mange gode minder ombord da der ofte er rigtig mange aktiviteter for dem.
  • Der er god hygiejne på et moderne krydstogtskib, og faciliteterne er normalt bedre end det du finder på et hotel sydpå.
  • Prisen for en uge bliver ikke særlig høj da man undgår udgifterne til fly.
MSC Cruises pool for børn

MSC Cruises pool for de små.

Et krydstogt i Norden vil typisk starte i enten Kiel eller København, og så enten gå op langs Norges kyst forbi Oslo, Kristiansand, Bergen og længere op, eller ud i Østersøen forbi Stockholm, Gdansk, Tallinn, Helsinki, St. Petersborg m.m. Hvis du er til flot natur så er Norge et oplagt valg, og hvis du er mere til by-ferie, så tag et krydstogt i Østersøen. Priserne er ofte næsten ens for en uge, så det er ikke dette som skal afgøre det. er er også den sidste mulighed at tage på en tur af 10-14 dages varighed hvor der er tid til at komme forbi Island og Færgeøerne.

Costa Fascinosa 7

Her et legeområde for børn på Costa Fascinosa.

Vi anmeldte i sommers en tur med MSC Cruises hvor børn kunne komme gratis med, og vi endte med en samlet pris på 8000 kr. for krydstogtet, og i uge 28 var det faktisk billigere end en uges charterferie, så man skal ikke sige nej til et krydstogt på grund af prisen. Naturligvis var det ikke vores bedste krydstogt, og vi vil mene at det godt kan betale sig at opgradere til et lidt bedre krydstogtselskab, for de sidste par tusinde kr. kan gøre hele forskellen.

Heldigvis for os, så kommer der flere og flere krydstogtskibe til Norden, og 2015-2016 vil også bekræfte dette. Vi har nedenfor samlet en liste over nogle af de krydstogtselskaber som sejler i Norden:

  • Royal Caribbean – Serenade Of The Seas fra København
  • Disney Cruises – Disney Magic fra København
  • MSC Cruises – MSC Orchestra fra Kiel
  • MSC Cruises – MSC Sinfonia fra København
  • MSC Cruises – MSC Splendida fra Hamburg
  • Costa Cruises – Costa Favolosa fra København
  • Costa Cruises – Costa Pacifica fra Kiel
  • Costa Cruises – Costa neoRomantica fra Hamburg
  • NCL – Norwegian Star fra København
Disney Fantasy pool

Disney Fantasy rutsjebane.

Vi håber at dette kan være med til at give dig et overblik over mulighederne, og som du kan se så er der mange, og det vil nu være opgaven at finde ud af hvad der passer bedst til jer. Hvis i kigger på noget særligt og har spørgsmål, så er i velkommende til at skrive i kommentarer nedenfor, og ellers kan i naturligvis kontakte jeres rejsebureau.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*