Besøg et krydstogtskib i København

Af og til er der mulighed for at komme ombord på et krydstogtskib mens det ligger til kaj, og i år er der mange forskellige skibe som vises frem hvis du har lyst til at være med. Escape Travel skriver følgende på deres hjemmeside:

Nu har du muligheden for at komme med ombord på et af de store krydstogtskibe. Se alle de flotte faciliteter, kahytter og meget mere og få en fornemmelse af, hvad et krydstogt indebærer af oplevelser.

Escape Travel tilbyder nu guidede rundvisninger på flere af vores partneres krydstogtskibe, når de anløber Københavns Havn i løbet af foråret og sommeren. Skibsbesøget inkluderer en guidet rundvisning efterfulgt af en lækker 3-retters middag inkl. drikkevarer på en af skibets restauranter.

  • Costa Luminosa tirsdag den 12. maj (10.30-15.00) – mød op på kajen kl. 10.15
  • Norwegian Star onsdag den 27. maj (Tidspunkt på vej)
  • Costa Favolosa lørdag den 6. juni (10.30 – 15.00) – mød op på kajen kl. 10.20
  • MSC Sinfonia lørdag den 18. juli (10.45 – 14.45) – mød op på kajen kl. 10.30

Skibsbesøgene finder sted på Orientkaj i Københavns Nordhavn.

Det koster 250 kr. pr. person (inkluderer en guidet rundvisning på skibet samt efterfølgende lækker 3-retters frokost med drikkevarer). Beløbet gives efterfølgende som rabat, når du bestiller dit krydstogt hos os.

Det er absolut en enestående mulighed hvis du ikke har været på krydstogt før, eller hvis du bare ikke har rejst med Costa Cruises, NCL eller MSC Cruises før.

Jeg hedder Anders Nielsen, og er 31 år. Jeg besluttede for 8 år siden at prøve et rigtigt krydstogt, hvorefter jeg ikke har haft lyst til andet siden. Jeg må siges at tilhøre den unge del af målgruppen inden for krydstogtbranchen, men jeg nyder bestemt et krydstogt lige så meget som alle andre, og er nok næsten for seriøs til min alder vil mange sige. Jeg har lavet denne side for at vi kan fortælle om vores oplevelser, hjælpe andre med at få det bedst mulige krydstogt, og være med til at skabe et fokus på os “unge” som uden tvivl vil blive meget mere fremtrædende på krydstogtskibene de kommende år.

Udgivet i Nyheder Etiket: , ,
4 kommentarer til “Besøg et krydstogtskib i København
  1. Mogens Drøscher siger:

    ønsker at besøge et krydstogtskib i København.

    • Anqders siger:

      Hej Mogens

      Desværre så har de vist udsolgt nu. Hvis skal nok bruge en nyhed her på siden hvis der bliver åbent for tilmeldinger igen på et senere tidspunkt. 🙂

  2. Bjørn Bonde siger:

    Undertegnede er medlem af en herreklub på 5 mand. Vi skal mødes næste gang mandag den 2. oktober 2017 for at få en god og interessant oplevelse med efterfølgende spisning.
    Er der noget krydstogtskib i København den dag, som vi kan komme om bord på?

    • Anqders siger:

      Hej Bjørn

      Jeg tror desværre ikke i finder noget i oktober måned. Bedste bud er nok at holde øje med Profilrejser, mycruise osv. på Facebook, da de ofte skriver om mulighederne for skibsbesøg der.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*