Royal Caribbean (RCL)

Her kommer så vores anmeldelse af krydstogtselskabet Royal Caribbean hvor vi sidst havde den glæde at sejle med Oasis of the Seas på tur rundt i Caribien. RCL har i alt 21 krydstogtskibe som sejler til over 260 destinationer verden over. Vores oplevelse er at RCL primært henvender sig til den øvre mellemklasse med børn, og vi var naturligvis meget spændt på at hvordan de klarede sig i forhold til andre krydstogtselskaber.

Her et af de største krydstogtskibe RCL har med plads til over 5.500 gæster.

Her et af de største krydstogtskibe RCL har med plads til over 5.500 gæster.

Selve anmeldelsen af krydstoget med Oasis of the Seas kan du læse separat her på siden, og det er bestemt også spændende læsning hvis ikke du har set den før.

RCL går utrolig meget op i at servere mad som kan tilfredsstille selv den mest kræsne gæst. De sidste par år har de ihærdigt været i gang med at ændre oplevelsen ombord, og de er begyndt at have mange små restauranter ombord i stedet for få store. Nogle af restauranterne er med i prisen, og andre koster ekstra hvis du ønsker en helt særlig madoplevelse. De prøver så vidt muligt at sørge for at du kan finde de samme restauranter på alle deres krydstogtskibe, og ud over hoved-restauranten er steder som Silk, Chic, Windjammer, Park Café og Solarium Bistro med i prisen, og giver hver især en helt unik oplevelse. Vi har kun rosende ord at sige om disse restauranter/mad-steder, og nød at spise morgenmad i Park Café som bestemt er værd at besøge. ”Sorrento’s Pizza” er som stedet antyder en slags café hvor du kan få pizza’er, og de har været uden sammenligning med hvad vi ellers kender fra Italienske krydstogtselskaber, så det skal Royal Caribbean have særlig ros for. Hvis du gerne vil have en ekstra særlig oplevelse, og gerne vil betale en smule ekstra for det, så er der også rig mulighed for dette hos fx Jamie’s Italian, Chops Grille, Izumi, Giovanni’s Table og Johnny Rockets. Alle sammen unikke oplevelser, og desværre kan man slet ikke nå at prøve alle stederne på ét krydstogt. Du kan læse mere om stederne på Royal Caribbean’s hjemmeside, hvor der også er eksempler på menuerne de tilbyder.

RCL Kager

Her ses et billede af nogle kager som bare venter på at blive spist.

Hvad angår aktiviteter ombord, så opdager man hurtigt at Royal Caribbean tilbyder rigtig mange forskellige ting som primært henvender sig til de unge gæster. Her kan nævnes: Klatrevæg, Golfsimulator, fitness-center, samt masser af swimming pools og boblebade. De unge har også adgang til særlige klubber som er målrettet deres alder, og på grund af de utrolig mange muligheder vil vi ikke komme nærmere ind på dem i denne anmeldelse, men rejser du med børn, så husk at besøg deres hjemmeside og læs mere om hvad de tilbyder til netop lige den aldersgruppe dine børn er i. (Det kan også variere alt efter hvilket krydstogtskib i rejser med). For de voksne er ud over førnævnte naturligvis også en række butikker, et kæmpe teater, spændende kasino og diskotek med noget for enhver smag. Særlig teateret og deres shows er helt unikke, og faktisk bedre end det vi har oplevet på Broadway i New York! Deres shows følger krydstogtskibet, så undersøg hvad de tilbyder på lige netop det krydstogt du har kig på. Den samlede kvalitet af det vi har oplevet er helt bestemt i den gode ende, og vi blev på intet tidspunkt skuffede.

Hvis vi kigger på komforten og skibenes tekniske egenskaber, så er vores personlige huskeregel at alle krydstogtskibe under 8 år er ok, mens man med ældre skibe skal kigge nærmere på det inden man bestiller. Hos RCL er kvaliteten dog høj, og det er tydeligt at de også løbende vedligeholder deres ældre krydstogtskibe. (5 af deres krydstogtskibe er under 8 år, og deres ældste er 23 år gammelt). På vores tur med Oasis of the Seas så næsten alt ud som nyt på trods af at det var 4 år gammelt på daværende tidspunkt. Et godt råd fra os er at booke en kahyt som ligger over og under andre dæk hvor der også er kahytter. (Vi endte engang over en 4D biograf hvilket ikke kan anbefales). J Hold jer også til forenden for at undgå vibrationer fra skruerne og motorerne.

Royal Caribbean er kendt for at passe godt til familier og børn i alle aldre. I denne forbindelse vil vi gerne fremhæve vores guide ”Babyer, børn og krydstogter” hvor RCL også er nævnt og beskrevet i detaljer. De vil normalt være det sikre valg hvis du rejser med mindre børn, for du vil ikke være i tvivl om at de har styr på tingene. Det er naturligvis vigtigt at man som forældre kan føle sig tryg ved at efterlade børn i deres varetægt. På deres hjemmeside kan du finde flere informationer om hvad de tilbyder hvis i har særlige behov. Fx kan man købe ble-pakker ombord, og det er blot et eksempel på at de har tænkt på hele familien.

På de fleste RCL krydstogtskibe kan du komme til at prøve at surfe!

På de fleste RCL krydstogtskibe kan du komme til at prøve at surfe!

Vores oplevelse er at servicen altid er i højsædet, og de ansatte virker glade for deres arbejde, og der er ingen tvivl om at deres gode humør smitter af på os gæster. Tjenerne opleves som værende udmærket trænet, og har en standard som man desværre kun møder på få restauranter i Denmark. Rengøringen har vi aldrig hørt nogen klage over, og der bliver gjort rent to gange om dagen, og selvom man holder lidt ekstra øje med det, så er der normalt intet at komme efter.

Vi har tidligere i anmeldelsen berørt de store og flotte shows som RCL har, og her er det tydeligt at de har ansat yderst dygtige mennesker, og vi har været så heldige at kunne komme til at tale med nogen af dem på en tur med Royal Caribbean, og der har været tale om professionelle skuespillere som lige så godt kunne have stået på scenen på Broadway. Vi tør naturligvis ikke love at det er sådan på alle skibe, men det peger i hvert fald på at de er meget bevidste om at ansætte folk som virkelig kan hvad de skal.

Værdi for pengene.. Det kan være svært at vurdere da priserne ofte ændre sig alt efter udbud og efterspørgsel, men priserne ligger normalt i mellemklassen, og modsvarer rigtig godt oplevelsen du får. For den normale danske familie i den øvre middelklasse tror vi at RCL passer rigtig godt, og her burde ingen blive skuffet. Vi anbefaler at du prøver at sammenligne prisen med en charterferie med ”all inklusive”, og ofte viser det sig at krydstogtet ikke er dyrere, og ofte får du endda mere for pengene.

Der er masser af underholdning ombord, og de små vil helt sikkert få en oplevelse for livet.

Der er masser af underholdning ombord, og de små vil helt sikkert få en oplevelse for livet.

Samlet set kan der ikke siges meget negativt om Royal Caribbean og her går du normalt aldrig galt i byen. Vi vil dog anbefale at du i hvert fald et par gange i løbet af turen betaler lidt ekstra og får prøvet deres special-restauranter, og i øvrigt holder dig til de store og nye krydstogtskibe hvis vi syntes du får flere muligheder for de samme penge.

Til slut vil vi gerne gøre opmærksom på Udenrigsministeriets rejsevejledninger som kan være relevante hvis du kigger på krydstogter til lande der kan være forbundet med særlig risiko som fx Mexico, Egypten og Israel. Skulle du have dine egne oplevelser med RCL, så er du velkommen til at kommentere denne anmeldelse og komme med dit eget syn på RCL som forhåbentlig også er positiv.

5 sjterner

0 kommentarer til “Royal Caribbean (RCL)
1 Pings/Trackbacks til "Royal Caribbean (RCL)"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*