FDM-travel.dk

Oasis of the Seas Miami

Her er et billede fra Fort Lauderdale hvor vi sejlede ud fra på rejsen bestilt gennem Fdm-travel.dk

Vi har flere gange rejst med FDM-travel, og én gang har vi bestilt et krydstogt igennem dem, hvilket var i 2013 i forbindelse med en 3 ugers tur i USA hvor vi rejste med Royal Caribbean og deres fantastiske skib Oasis of The Seas.

Vi mødte personligt op hos dem efter at have aftalt en tid over telefonen, og vi fik hjælp af en sød rejsekonsulent som virkede til at have været mange steder, og viste meget om USA. Vi fik tilsendt tilbuddet på e-mail, og svarede OK senere samme dag da alt var som vi havde aftalt. Hun var god til at finde en løsning som passede til vores budget, og det ente faktisk med at blive lidt billigere da deres flypriser var bedre end det vi selv havde fundet på flyselskabets hjemmeside.

Tilsendte rejsepapirer og vouchers kom via. E-mail, og var nemme at forstå, og der var ikke meget at være i tvivl om. Da vi ankom til USA viste det sig så at dem FDM travel havde booket hoteller igennem åbenbart ikke havde givet besked om at vi skulle komme, og derfor var det lige ved at vi ikke kunne få lov til at bo på hotellet da vi ankom. Den tilsendte voucher ville de ikke kendes ved (et Best Western Hotel), og da vi prøvede at ringe til FDM travel fik vi bare af vide at kontoret var lukket, og at de kunne træffes igen mandag. Vi kunne intet nødnummer finde, for det har de åbenbart ikke. Med hjælp fra et visa kort lykkes det dog at få et værelse og FDM Travel fik styr på det da mødte på arbejde mandag.

Krydstogtet var præcis som vi havde bestilt det, og der var virkelig ikke noget at beklage sig over her. Alt hvad vi blev lovet, holdt også i virkeligheden. Den kahyt hun hjalp os med at finde var helt perfekt, og hun gav os god tid til at sidde og kigge sammen med hende på computeren så vi kunne finde den helt rigtige.

Vi håber at kunne tage på krydstogt igen inden længe, og det er ikke usandsynligt at det bliver gennem FDM travel igen. Eneste minus er at deres hjemmeside kan være lidt svær at finde rundt på når man kigger på krydstogter, og de har ikke krydstogtselskaber som NCL, Costa Cruises eller MSC Cruises, men dem som er der, er gode selskaber, og de har gode beskrivelser af krydstogterne.

4 stjerner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*